More

    Med Rebild kommune til venskabsbyen Gelenau

    Traditionen tro har Rebild Kommune haft sin årlige juletur til venskabsbyen Gelenau, der ligger i Kreis Ertsgebirge i delstaten Sachsen.
    Vi fire var så heldige at være med i år fra den 11. – 14. december, og vi vil gerne kvittere for turen med nedenstående:

    Hanne Kock og Søren Nielsen
    Inger og Hans Bjørn
    Fra Terndrup til Gelenau og retur
    Vi stod op klokken fem
    der var mørkt, der var koldt,
    vi sku’ skynde os til stationen,
    hvor bussen holdt!
    Vi styrted’ derned på otte minutter rent,
    vi var der præcis, men bussen kom otte minutter for sent!
    Øv, men da den kom, hvilken varme!
    Vi blev modtaget med åbne arme
    af Henrik den filur,
    som skulle være guide på vores Gelenautur.
    Nu gik det over de kommunale bump
    til Skørping, hvor der også stod en klump
    af gode folk, der skulle med,
    og i Støvring, her vor borgmester med frue samt datter
    stod på bussen med flere gode folk, og atter
    kørte bussen afsted og i Haverslev, de sidste
    stod på, det vist alle vidste.

    Så gik det ad motorvej til grænsen
    vi købte lidt vin og slik,
    det er nu busfolks skik!
    I bussen fik vi service
    af gode folk efter den devise,
    at alle ville alt, men kun det bedste,
    så alle i bussen rigtig ku’ feste.

    Da det igen var mørkt og dagen var slut,
    kom vi til vort vandrerhjem langt ude i skoven
    og maden var klar, vi fik smidt vores habengut
    og nogen sluttede som man bør
    i Honolulu Bar, et dejligt sted, hvis nogen sku’ spør’.

    Næste morgen til Gelenau by,
    vi mødte Manfred og borgmester Knut med frue.
    Vi så en brandstation med en brandbil, hvis ild skulle true!
    Ja, den brandmand var særlig kry!
    Vi så museum, vi så fabrikker,
    Vi så hvordan man strømper strikker!
    Desuden: Hvordan man glühwein drikker!
    Det os dejligt behager,
    og vi så en borgmester skære pølser,
    ni meter i alt, men uden føl’ser!
    Og pølserne smagte, som pølser nu smager.

    Vi gik til deres kirke og hørte musik,
    der var kor af børn og voksne, og velkomst vi fik,
    og børnene sang for den danske gæst:
    ”Det kimer nu til julefest”.

    Og fest, det blev der med middag med me’r
    borgmestrene talte, og gaver vi ser.
    Og der blev sunget ”skul venskaw forgo”
    og dagen blev lang før vi fik nattero!

    En ny dag så gryr, og vi sku’ på tur
    i høje bjerge og se den Gelenauske natur,
    besøg i en mine og nogen på et værk,
    men kære læser: Bemærk
    så kørte vi med et tog,
    der os til julemarked i Aneberg tog!
    Og her så vi kirken med skulpturer af træ,
    der mindede om egnens folk og fæ,
    og nogen, tror vi, fik vist en tår øl,
    og nogen købte gaver, der lignede sølv!

    Og så kom den morgen, da vi skulle hjem
    derfor blev det tid til en tak at rette
    til Henrik, der oversatte.
    Og planlægnings-folket, dem vil vi prise,
    Børge, Annette, Jette, John og Carsten samt chauffør,
    de gav alle en god service!

    Og hjemme i Terndrup stod julen for døren
    en hilsen og tak
    fra Inger og Hanne samt Hans og Søren