More

    Grav ikke grus i Guldbæk!

    Rebild
    Leon Sebbelin

    Tirsdag drøfter Regionen om de skal give tilladelse til at grave grus i området mellem Øster Hornum og Guldbæk, som ligger i Rebild Kommune.
    Borgmesterens budskab til Regionen er klart:
    – Vi er ikke mod råstofudvinding og anerkender fuldt ud behovet for det. Men det bør for det første ske hvor udbyttet er optimalt og for det andet i områder, hvor det ikke ødelægger drikkevand, natur, kulturhistoriske værdier og udviklingen generelt. Vi har sagt det mange gange før, vi gør det gerne igen: Giv ikke tilladelse til råstofudvinding i området, understreger Leon Sebbelin.
    Derfor mener Rebild Kommune ikke at der skal graves grus i området:
    • Hverken råstofkvaliteten eller råstofmængden der kan udvindes i området står mål med investeringen.
    • Området er udpeget både som ”Område med Særlige Drikkevandsinteresser” og ”Indsatsområde med hensyn til nitrat”.
    • Det vil ødelægge landskabet, naturen og de kulturhistoriske værdier, der er i området for eksempel fortidsmindet gravhøjen Tinghøj.
    • Vejnettet kan ikke håndtere kørsel fra en eventuel råstofgrav.
    Der skal investeres mange ressourcer i infrastruktur der under alle omstændigheder vil være til stor gene for borgerne i området.
    • Det vil være ødelæggende for udviklingen og bosætningen i området.
    Vi er ved at få udarbejdet en helhedsplan for Guldbæk og der har de sidste par år været godt salg i byggegrunde i Øster Hornum.